Hovedforhandling kunne ikke gennemføres uden T’s tilstedeværelse

Sag 92/2025

Kendelse afsagt den 16. april 2026

Anklagemyndigheden
mod
T

T var i 2020 blev idømt 2 års fængsel og udvist af Danmark for bestandig. Dommen blev anket af T med påstand om bl.a. frifindelse. Anklagemyndigheden kontraankede med påstand om skærpelse.

Ankesagen havde været berammet til hovedforhandling i landsretten til påbegyndelse i henholdsvis 2022, 2023 og 2024, men havde måttet udsættes grundet T’s helbredsmæssige forhold. Landsretten besluttede i 2025 på ny at beramme hovedforhandlingen, men T oplyste, at han ikke kunne give møde som følge af sin psykiske tilstand. Landsretten bestemte, at hoved-forhandlingen kunne gennemføres uden T’s tilstedeværelse og berammede hovedforhandlingen. T kærede kendelsen til Højesteret, og som følge heraf udsatte landsretten hovedforhandlingen, indtil Højesteret havde truffet afgørelse.

Sagen angik for Højesteret, om hovedforhandlingen i ankesagen kunne være gennemført uden T’s tilstedeværelse.

Det var for Højesteret ubestridt, at T havde lovligt forfald af helbredsmæssige grunde, og T havde modsat sig, at hovedforhandlingen kunne gennemføres uden hans tilstedeværelse. Sagen skulle derfor som udgangspunkt udsættes, medmindre der forelå ganske særlige omstændigheder, som kunne begrunde, at hovedforhandlingen alligevel kunne gennemføres uden hans tilstedeværelse.

Højesteret udtalte, at der ved vurderingen af, om der foreligger ganske særlige omstændigheder, skal lægges vægt på, om tiltalte på grund af sin psykiske tilstand er ude af stand til at forstå og følge hovedforhandlingen, om fremstillingen af tiltalte efter lægelige oplysninger er uforsvarlig, og om der er udsigt til en bedring af tiltaltes tilstand inden for en rimelig tid.

Efter de lægelige oplysninger om T lagde Højesteret til grund, at han led af depression, posttraumatisk belastningsreaktion samt angst. Det var som nævnt ubestridt, at han som følge heraf havde lovligt forfald og således ikke for tiden ville kunne møde i landsretten og deltage i en hovedforhandling. Der var imidlertid ikke grundlag for at antage, at hans psykiske lidelse var af en sådan karakter og sværhedsgrad, at han ville være ude af stand til at forstå hoved-forhandlingen og afgive forklaring i retten.

Som følge heraf fandt Højesteret, at betingelserne for undtagelsesvist at gennemføre hoved-forhandlingen uden T’s tilstedeværelse ikke var opfyldt. Højesteret ophævede herefter landsrettens kendelse og hjemviste sagen, med henblik på at landsretten tog stilling til, hvor længe sagen skulle udsættes.

Læs Højesterets afgørelse i sag 92/2025 (pdf)