Om politiets beslaglæggelse uden forudgående retskendelse

Sag 95/2025

afsagt 25. marts 2026 

Anklagemyndigheden
mod
T1

Politiet modtog den 9. februar 2025 anmeldelser fra to butiksindehavere om, at T1 og T2 havde stjålet perler og smykker fra deres butikker. Politiet fik oplyst, at T1 og T2 befandt sig på et kræmmermarked, hvor de solgte perler og smykker, og at en af butiksindehaverne havde genkendt nogle af dem som sine egne. Politiet beslaglagde samme dag fem kasser med perler og smykker fra T1 og T2 uden forudgående retskendelse, hvilket ubestridt skete med deres mundtlige samtykke.

For Højesteret var spørgsmålet navnlig, om politiet var berettiget til at beslaglægge smykkerne uden forudgående retskendelse, og i givet fald om politiet burde have vejledt T1 om, at hun kunne modsætte sig beslaglæggelsen og få indbragt spørgsmålet om lovligheden af beslaglæggelsen for retten.

Politiet kan træffe afgørelse om beslaglæggelse, hvis den, som indgrebet retter sig imod, meddeler skriftligt samtykke til indgrebet, jf. retsplejelovens § 806, stk. 11. Efter forarbejderne er formålet med skriftlighedskravet at afskære senere bevistvivl om, hvorvidt samtykke er meddelt.

Højesteret fastslog herefter, at manglende iagttagelse af skriftlighedskravet ikke i sig selv kan medføre, at en beslaglæggelse ikke er lovlig, når det som i det foreliggende tilfælde må lægges til grund, at der er givet samtykke.

Højesteret fastslog, at politiet ikke i en situation som den foreliggende havde pligt til at vejlede T1 om, at hun kunne modsætte sig beslaglæggelsen og få indbragt spørgsmålet om lovligheden af beslaglæggelsen for retten.

På den baggrund fastslog Højesteret, at politiet var berettiget til at beslaglægge smykkerne uden forudgående retskendelse, idet retsplejelovens betingelser herfor var opfyldt.

Landsretten var kommet til samme resultat.

Læs Højesterets afgørelse i sag 95/2025 (pdf)