17 feb. 2026
Højesteret
Varetægtsfængsling frem til dom i voldtægtssag
I en ankesag om bl.a. voldtægt kunne landsrettens berammelsestid på ca. 1 år og 9 måneder ikke føre til løsladelse fra varetægtsfængsling
Sag 66/2025
Kendelse afsagt den 12. februar 2026
Anklagemyndigheden
mod
T
A blev frihedsberøvet den 22. september 2024, hvor han blev anholdt og sigtet for at have begået bl.a. grov vold og flere voldtægter. Ved byrettens dom af 10. marts 2025 blev han fundet skyldig i fire voldtægter, psykisk vold, grov vold i gentagelsestilfælde samt kørsel i frakendelsestiden. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 3 år og 6 måneder. T ankede dommen ved domsafsigelsen.
Den 8. maj 2025 berammede landsretten ankesagen til hovedforhandling den 1. og 2. december 2026. Landsretten afsagde den 4. juni 2025 kendelse om, at T skulle være varetægtsfængslet under anken, indtil der er afsagt dom i sagen.
A indbragte landsrettens kendelse om varetægtsfængsling for Højesteret med påstand om løsladelse. T gjorde i den forbindelse gældende bl.a., at betingelserne for varetægtsfængsling ikke var opfyldt, og at varetægtsfængsling frem til dom i ankesagen krænkede hans ret til rettergang inden en rimelig frist efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1.
Højesteret udtalte, at oplysningerne om de strafbare forholds grovhed, herunder kriminalitetens art, medførte, at hensynet til retshåndhævelsen krævede, at T ikke var på fri fod. Højesteret bemærkede, at T i byretten var idømt 3 år og 6 måneders fængsel, og med landsrettens berammelse af hovedforhandlingen ville han have været frihedsberøvet i ca. 2 år og 2 måneder i alt indtil dom i ankesagen. Højesteret fandt herefter, at varetægtsfængsling indtil dom i ankesagen på det foreliggende grundlag ikke var i strid med de proportionalitetshensyn, som fremgår af retsplejeloven, og betingelserne for varetægtsfængsling i retsplejeloven var således opfyldt.
Højesteret bemærkede desuden, at efter retsplejelovens § 843 a påhviler det retten at fremme enhver sag med den hurtighed, som dens beskaffenhed kræver og tillader, således at sagen kan gennemføres inden for rimelig tid. Hovedforhandlingen skal gennemføres hurtigst muligt, hvis den sigtede er varetægtsfængslet. I den omhandlede sag, hvor hovedforhandlingen på berammelsestidspunktet lå langt ude i fremtiden, og hvor T var varetægtsfængslet frem til dom i ankesagen, burde landsretten løbende vurdere, om det var muligt at fremrykke hovedforhandlingen.
Der var ikke grundlag for allerede nu at tage stilling til, om en gennemførelse af ankesagen i henhold til berammelsen i december 2026 vil indebære en krænkelse af retten til en rettergang inden en rimelig frist efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6.
Højesteret stadfæstede herefter landsrettens kendelse om varetægtsfængsling frem til dom i ankesagen.