18 dec. 2025
Højesteret
Advokat hæftede for omkostninger til syn og skøn
Advokat hæftede for omkostninger til syn og skøn
Sag BS-27162/2025-HJR
Dom afsagt den 18. december 2025
A
mod
Ingeniørfirmaet Viggo Madsen A/S
Sagen angik, om en advokat havde optrådt som rettergangsfuldmægtig i forbindelse med en skønsforretning og derfor hæftede for omkostninger til skønsmandens honorar.
Højesteret udtalte, at retsplejelovens § 208, stk. 3, bestemmer, at den part, som begærer syn og skøn, og partens rettergangsfuldmægtig hæfter for omkostningerne hertil. Højesteret fastslog, at det er uden betydning for en advokats hæftelse som rettergangsfuldmægtig, om advokaten optræder efter aftale direkte med parten eller efter aftale med en anden advokat (som forbindelsesadvokat).
Højesteret udtalte, at advokaten mødte ved skønsforretningen. Han optrådte herved som rettergangsfuldmægtig for den part, der havde begæret syn og skøn. Han hæftede derfor for omkostningerne hertil, idet Højesteret tiltrådte, at der ikke var grundlag for at fastslå, at han alene hæftede for en del af omkostningerne.
Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom.
Læs Højesterets afgørelse i sag BS-27162/2025-HJR (pdf)
Læs landsrettens afgørelse i sag BS-27162/2025-HJR i Domsdatabasen
Læs byrettens afgørelse i sag BS-27162/2025-HJR i Domsdatabasen