05 feb. 2026
Grønlands Landsret
Tiltalte skal betale en bøde på i alt 39.500 kr - 25/32903
En 42 årig mand blev ved Sermersooq kredsret idømt en bøde på 105.000 kr. Tiltalte havde ført et motordrevet køretøj i Qaqortoq efter, at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 1,20 promille.
Af Grønlands Landsrets dom af 5. februar 2026 fremgår følgende:
Tiltalte er tidligere dømt for spirituskørsel og frakendt førerretten. Han har erkendt sig skyldig tre forhold af spirituskørsel og tre kørsler i frakendelsestiden.
Der er tale om tre 2. gangs spirituskørsler, og tre 1. gangs kørsler i frakendelsestiden, hvorfor bøden i alt fastsættes til 39.500 kr., jf. færdselslovens § 56, stk. 1, jf. § 9, stk.1, og § 13, stk. 1, svarende til 8 ugers løn.
Henset til, at tiltalte tidligere er dømt for spirituskørsel og til, at han i to af forholdene førte bil med en promille på over 2, frakendes han retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves førerret i 10 år.
Da tiltalte to gange tidligere inden for 3 år har begået tilsvarende forhold og den 8. april 2024 og den 30. august 2025 førte motordrevet køretøjer med en promille på over 1,2, konfiskeres de to køretøjer, som blev anvendt under disse kørsler.
Tiltalte skal betale en bøde på i alt 39.500 kr.
Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, i 10 år fra endelig dom.
Hos tiltalte konfiskeres køretøjerne med registreringsnummer GRXXXXX og GLXXXXX
Sagl.nr. 25/32903
Domme med forklaringer (kommer senere)