Aktindsigt - udskrift af domme og kendelser
Du kan anmode om at få aktindsigt af rettens afgørelser ved at skrive til retten.
Du skal kunne identificere sagen ved rettens/politiets sagsnummer eller navne på sagens parter, og du skal oplyse, hvilket dokument du ønsker udskrift af.
Afdelingernes mailadresser:
Retsafdelingen – akt.frb@domstol.dk
Administrationen – adm.frb@domstol.dk
Fogedafdelingen – foged.frb@domstol.dk
Skifteafdelingen – skifte.frb@domstol.dk
Familieafdelingen – familie.frb@domstol.dk
Civilafdelingen – civil.frb@domstol.dk
Det koster 150 kroner i retsafgift pr. dokument, som skal betales til Retten på Frederiksbergs konto - Reg. nr. 0216 kontonr. 4069134688. En udskrift skal først betales, når du har modtaget et svar fra retten med et reference nummer, som skal noteres sammen med din indbetaling.
Du bedes samtidig oplyse en sikker mail (krypteret), CVR-nummer eller CPR-nummer, som udskriften kan sendes til.
Retten har som udgangspunkt op til syv arbejdsdage til at behandle en anmodning om aktindsigt medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. Du vil i givet fald blive underrettet om, hvornår anmodningen så kan forventes færdigbehandlet.
Sidst opdateret: 19. februar 2026