Notar
Hvis du skal bruge notarens underskrift, skal du bestille tid onlline via vores bookingsystem.
Retten har åbent for notarforretninger:
Tirsdage fra kl. 9.15 til kl. 12.00 og fra kl. 13.15 til kl. 14.15
Torsdage fra kl. 9.15 til kl. 12.00
I Domstolenes Tidsbestilling kan du vælge, hvad du skal bestille tid til (fx testamente eller fremtidsfuldmagt). Du kan også aflyse din tid.
Det gør du ved at klikke på følgende link:
Gå til Domstolenes (tidsbestilling.domstol.dk)
Notarforretninger afholdes på rettens adresse Damgade 4a, 3700 Rønne. Når du ankommer til retten, tager du plads i venteområdet. Du vil blive kaldt ind efter tur. Der kan opstå ventetid. Vi ekspederer henvendelserne hurtigst muligt.
Husk at medbringe billedlegitimation. Din fremtidsfuldmagt skal være underskrevet med MitID, inden du møder hos notaren.
Du skal være opmærksom på, at du ikke kan bestille tid til at få besøg af notaren, lodtrækninger eller åbning af bankboks online. I stedet skal du sende kontakte retten via bornholm@domstol.dk/telefonnummer 99688300.
Du skal kontakte Retten på Bornholm telefonisk på tlf. 9968 8300, hvis der er andre særlige forhold.
Det skal du gøre ved testamente
Når du kommer til notaren, skal du medbringe:
- det originale dokument i papirform, som skal underskrives eller kopieres.
- Papiret må ikke være underskrevet på forhånd. Hvis det drejer sig om underskrift af et testamente, skal du medbringe testamentet i to ens eksemplarer, samt en forside til det ene eksemplar bestående af en fast blanket, som du finder via linket nedenfor.
- officiel billedlegitimation, fx pas eller kørekort
- penge til at betale retsafgiften. Retten på Bornholm modtager dankort, MobilePay og kontanter.
Det skal du gøre ved fremtidfuldmagt
Hvis du vil lave en fremtidsfuldmagt, skal du først oprette fremtidsfuldmagten på Tinglysningsrettens selvbetjeningsside. Du skal bruge MitID for at logge ind. Hvis du er fritaget for digital kommunikation med det offentlige, skal du i stedet henvende dig til et af landets familieretshuse, hvor du så kan oprette din fremtidsfuldmagt.
Gå til Tinglysningsrettens selvbetjeningsside
Se oversigt over landets familieretshuse
En digital fremtidsfuldmagt er først gyldig, når den er påtegnet af notaren. Du skal medbringe billedlegitimation.
Du kan læse mere om fremtidsfuldmagter på Familieretshusets hjemmeside.
Læs mere om fremtidfuldmagter hos Familieretshuset
Priser for brug af notaren
Retsafgifterne for notarens arbejde er:
- Bekræftet kopi af et dokument: 150 kr. pr. kopi
- Testamente: 300 kr.
- Ændring eller tilbagekaldelse af testamente: 300 kr.
- Fremtidsfuldmagt: 300 kr.
- Underskrift af dokumenter 300 kr. pr. dokument
- Protest af en veksel 300 kr.
- Lodtrækning: 300 kr.
- Hvis notaren er nødt til at komme hjem til dig, skal du betale for transporten
Sidst opdateret: 02. marts 2026